
Sagen er den, at jeg er ved at afslutte 3.g og har derfor læseferie i øjeblikket. Jeg har allerede været oppe i skriftlige eksamener hvor jeg havde trukket matematisk, dansk og biologi, hvilket sådan set var fint nok. MEN… jeg har simpelthen været så uheldig at trække mundtligt kemi, hvilket jeg absolut IKKE er glad for. I de hele to år jeg sammenlagt har haft kemi, har jeg simpelthen kedet mig ihjel, hvilket har resulteret i, at jeg simpelthen ikke har kunnet finde ud af at følge med i undervisninger, med det resultat at jeg har SINDSYGT meget lort at læse op på i min læseferie. Jeg må sige at min krop allerede nu er fysisk træt, og min hjerne er bogstaveligt talt kogt. Jeg har levet af minimalt mad og søvn, og min lejlighed ligner lort fordi jeg simpelthen ikke har tid eller overskud til at gøre noget ved den. Det kan seriøst ikke være sundt at leve sådan, men sådan er det åbenbart når man nu skal op i det lorte fag. Jeg kan godt sige jer, at når jeg får den skide hue på og langt om længe er færdig med gymnasiet, så skal det sku fejres med et brag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar